Gevrey Chambertin er en lille vinby i Côte de Nuits i Bourgogne med den verdensberømte Chambertin Grand Cru mark. Denne "standard" Gevrey-Chambertin er lidt af et røverkøb da de klassificerede udgaver er noget dyrere. Når vinen er bedst, hører den til de fineste vine fra Bourgogne, med mere krop end ellers i Bourgogne, og en ofte rig, dyb og intens aroma , især efter nogle år på flaske.
Domaine Georges Lignier i Morey St. Denis er etableret i begyndelsen af det 20. århundrede. Med 16 hektar vinmarker fordelt på 50 parceller i 17 appellationer, er der tale om et af de fineste Domaines i Côtes de Nuits. Domaine Georges Lignier er med 1,50 hektar største ejer i Grand Cru Clos St. Denis, og ejer ligeledes en hektar i Clos de la Roche. Blandt Premieres Crus ejer Georges Lignier halvdelen af Clos des Ormes i Morey St. Denis, samt en parcel i Gevrey-Chambertin, Combottes, der ligger mellem Grand Cru Clos de la Roche og Latricières-Chambertin. Endelig råder domainet over paceller i Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin.