Her får du den klassiske portugisiske sardin, fileteret til dig der ikke er til fiskeben i maden. Denne version er konserveret i ekstra jomfruolivenolie. Prøv dem på et stykke risten rugbrød med lidt hjemmerørt mayonaise og finhakket rødløg. MUMS!
Ramirez er verdens ældste stadig producerende konservesfabrik. Sebastian Ramirez startede med at lave fiskekonserves i 1853 og det gør 5. generation af familien stadig. Det betyder dog ikke, at de er gået i stå: Bæredygtigt fiskeri, udnyttelse af solenergi (hele 60 % af fabrikkens energiforbrug), samt genanvendelse af vandet og opsamling og rensning af regnvand, der anvendes i produktionen, er nogle af de fixpunkter, der indikerer ansvarlig udvikling. Ramirez udnytter fiskeaffald til at drive et biomasseanlæg, der medvirker til meget lav CO2 udledning og både på kontorerne og i produktionshallen har man indarbejdet naturligt lys. Fiskeriet sker under det internationale blå eco-label fra MSC (Marine Stewardship Council), som også kendes herhjemme. Det sikrer havmiljøet og et fiskeri af ikke-truede bestande. Ramirez har en række produktlinjer og -kvaliteter. Berthe er deres absolutte luksusbrand.
Ingredienser:
Sardinfilet 70 % (FISK), ekstra jomfruolivenolie 26 %, oliven, salt.
Næringsindhold:
Energi 1081 kJ / 260 kcal Fedt 19 g heraf – mættet fedt 4,9 g Kulhydrat 0 g heraf – sukker 0 g Protein 23 g Salt 0,49 g
Omega-3 3,3 g