RON CARÚPANO

Rom produceret i Venezuela adskiller sig fra rom fra andre lande. Den høje luftfugtighed i den Caribiske hav-brise og det varme klima intensiverer lagringsprocessen og giver et unikt præg. Desuden sikrer Venezuelas strenge juridisk rammer en fremragende kvalitet og høje konkurrencemæssige standarder.  Lagringen skal være minimum 2 år, og skal finde sted i lukkede tønder, hvilket betyder, at tabet fra fordampning ikke kan genopfyldes. Dette resulterer i lagret rom af højeste kvalitet med en farve, aroma, viskositet og smag, der er unik for Venezuela. Det endelige produkt skal være mindst 40 vol-% eller 80 proof.

Historien om Ron Carupano går helt tilbage til år 1762, hvor den spanske kaptajn, Félix del Fierro, grundlagde haciendaen (dengang Altamira) i Carúpano-dalen i Macarapana, Venezuela. I dag er Ron Carupano blandt de førende producenter i Venezuela, med landets første og eneste kvindelige Master Blender, Carmen López de Bastidas, i spidsen. Carmen har i 30 år, og med stor passion, udviklet profilerne til deres unikke produkter.