Godt håndværk fornægter sig ikke. Trolden Destilleri producerer små og håndlavede serier af denne friske og indbydende Copperpot Gin på gamle kobberkedler, som man normalt forbinder med den fineste single malt whisky. Vi gør brug af den klassiske ‘infusion box’ – en trådkurv fyldt med enebær, appelsinskal, angelikarod, koriander, limeskaller og meget mere. På den måde trækker vi blidt alle smagsstoffer over i alkoholen under destillationen. Det giver en helt uforlignelig smagsoplevelse.