A.H. Riise Caramel Cream Liqueur er kendt som et sødt alternativ til de ædle rommer fra A.H. Riises portefølje. Det er en likør med blød smag af rom og fyldig karamel.
A.H. Riise Caramel Cream Liqueur er formet på et grundlag af A.H. Riise X.O. Reserve Rum og fløde fra fritgående køer i Irland. De udsøgte ingredienser former en lækker, cremet likør med smagsnuancer af rom, karamel og et finish af havsalt, som harmonerer flot med den søde likør.
Kombinationen af det salte og det søde gør A.H. Riise Caramel Cream Liqueur til en perfekt ledsager til søde desserter eller til aftenkaffen.
På A.H. Riises tid var likøren en helt central del af det gode liv. Men nydelsen af rommen med den cremede fløde var forbeholdt de velstillede dele af befolkningen.
Sådan er det heldigvis ikke længere. Men det fine touch af karamel tager afsæt i datidens traditioner for produktion af chokolade, marmelade og konfekt. Resultatet en blødt og lækkert touch af karamel, der smager af gamle dage.
De små mængder havsalt understreger A.H. Riises tilknytning til havet og søfart. Det sikrer samtidig likørens balance og en pikant friskhed. A.H. Riise Caramel Cream Liqueur er romlikør i særklasse.