Svagt koralrød champagne med nuancer af modne appelsiner og gamle roser samt exceptionelt delikate bobler,der varer længere end normalt som et resultat af vinens ekstraordinært langsomme modning i en to tusind år gammel kalkstenskrypt.
Næsen: Med udelukkende grands og premiers crû som base – heraf 7% Pinot Noir – opnås en blidt afdæmpet elegance i duften med noter af jordbær og hindbær samt mild peber og sandeltræ.
Smag: En sofistikeret og generøs rosé med masser af krop og fylde iblandet et silkeblødt harmonisk strejf af eksotisk hibiscussirup.