Ch. Lafite Rothschild er et af de mest berømte vinslotte i verden. Vinene fra Ch. Lafite Rothschild er altid i verdensklasse, ofte kendetegnet ved at være knap så kraftige, men mere elegante end de to andre 1. Cru'er i Pauillac Latour og Mouton Rothschild. Hugh Johnson beskriver Latour og Lafite på følgende måde: "Lafite er tenoren, Latour er basstemmen. Lafite er lyrikeren, Latour er epikeren. Lafite er en dans, Latour er en parade".
Hemmeligheden bag vinens storhed findes i flere forhold: først de eminente jordbundsforhold, der næst den utrolige sans for detaljerne i vinmarkerne - vinstokkenes høje gennemsnitsalder og det lave høstudbytte. Og endelig den strenge udvælgelse af cuvéerne til blanding af Grand vin. Alt sammen bidragende til Lafite's finesse, delikate stil og dens intensitet og harmoni. En Lafite er en vinoplevelse som enhver vinentusiast ikke må være foruden.
Lavet efter samme perfektionistiske principper som selveste 1. Cru vinen på Lafite-Rothschild. Kun 40 % af høsten går til Lafte-Rothschild, resten blev bl.a. brugt til deres fabuløse 2. vin Carruades de Château Lafite-Rothschild, der igennem årene er blevet bedre og bedre. Det er en meget klassisk Pauillac, der forener Pauillac’s meget fyldige og elegante karakter, hvor man mærker suset af “Le Grand Vin”! Vinen forener en fantastisk fylde og koncentration, med en meget frugtig karakter. Bouqueten byder på meget modne bær, lidt egetræ, samt lidt vanilje og kakao. Vinen har en fyldig struktur, med dybde og masser af flotte tanniner og moden frugt, og runder af med en meget lang eftersmag.