Klinker Brick er et prisbelønnet vinhus, som er specialiseret i at producere Zinfandel-vine. Ægteparret Steve og Lori Felten står bag Klinker Brick og er 5. generations vinavlere i Lodi Valley, som ligger i den nordlige del af Californiens Central Coast i USA. De råder over 15 individuelle vinmarker, som primært er beplantet med Zinfandel på nær en smule Syrah, Cabernet Sauvignon, Petite Sirah, Tokay, Carignan, Albariño og Alicante. Vinstokkene er mellem 40 og 120 år gamle. I år 2000 producerede de deres første Klinker Brick Zinfandel fra vinstokke, som deres forfædre plantede helt tilbage i 1900-tallet.
Hos Klinker Brick er topprioriteten intet mindre end at producere vin i verdensklasse. Klinker Brick lægger stor vægt på, at vinstokkene får konstant opmærksomhed igennem hele processen, da det hele starter med en ihærdig indsats i vinmarkerne. Derefter er det op til vinmageren Barry Gnekow at opretholde kvaliteten under bearbejdningsprocessen. En mand som besidder mere end 25 års erfaring inden for vinfremstilling.
Farven er mørk, dyb rød med tykke gardiner. Duften er overraskende intens og afslører en bred vifte af aromaer såsom hindbær, blåbær, peber og søde krydderier, chokolade og eukalyptus