ULISSE MERLOT ROSÉ 2023

ULISSE MERLOT ROSÉ 2023

Stykpris v/ 1 stk. 129,00 DKK

Stykpris v/ 3 stk. 100,00 DKK 129,00 DKK


  • Alkohol: 13 %
  • Enhed: 0,75 l
  • Område: Abruzzo, Italien

Lagerstatus: På lager
stk.

Merlot-druen har altid været ombejlet. Druen er stor og saftig og har en tynd skal. I vinmarken er den et let bytte for angreb fra fugle. Der er sågar eksempler på, at en hel høst er hærget og tilintetgjort af saftlystige fugle. Så galt gik det heldigvis ikke på Tenuta Ulisse. Ulisse Merlot Rosato er en aromatisk og sensuel rosévin. Farven er dyb pink. I duft og smag er frugten overdådig med saftige røde kirsebær, hindbær, jordbær og hyben. Den er frisk og liflig med en balancerende, mundrensende syre. Nyd den afkølet til sommersalater, kalkun, kylling, and og orientalske retter. Prøv den også til desserter med friske, danske sommerbær.

Midtitaliens Abruzzo-region er vidt berømt for sine rødvine på Montepulciano-druen. Tidligere troede man at druen var identisk med Sangiovese fra Toscana, idet begge druesorter giver vine med en uimodståelig saftig bærfrugt. Siden har man fastslået at druerne er vidt forskellige

På Tenuta Ulisse har man opfundet en banebrydende vinificeringsmetode, hvormed man kan bevare Montepulciano-druens spektakulære frugt uspoleret i den endelige vin. Metoden går i al enkelhed ud på at beskytte druen mod ilt og varme fra det sekund, den forlader vinstokken. Vingården anvender ikke kemiske hjælpemidler såsom enzymer, kunstgær og syre, og brugen af svovl er reduceret til et absolut minimum.

Fragtfri Levering