XIMÉNEZ-SPÍNOLA

Ximénez-Spínola-vineriet blev grundlagt i 1729 af Phelipe Zarzana Spinola, og det blev lige fra begyndelsen dedikeret til udelukkende at producere Pedro Ximenez. På daværende tidspunkt tappede vingården vinen under navnet Zarzana Spínola, men da dette navn var noget af en udfordring, for ikke at sige en umulighed at udtale på engelsk, krævede en stor engelsk kunde, at man ændrede dette til Ximénez-Spínola, hvilket man efterfølgende har gjort.

Til den dag i dag er det kun Pedro-Ximénez, som produceres hos Ximénez-Spínola, og vinen lagres i 500-liters egetræsfade, også kendt som Jerez-eksportfade. Ximénez-Spínola implementerer dog også nye tiltag, f.eks. har de som de eneste i deres distrikt forsøgt sig med en Late Harvest udover den traditionsbundne sherry.