JEAN CHAUVENET, NUITS-SAINT-GEORGES, PREMIER CRU LES VAUCRAINS 2016

JEAN CHAUVENET, NUITS-SAINT-GEORGES, PREMIER CRU LES VAUCRAINS 2016

979,00 DKK


  • Alkohol: 13,5 %
  • Enhed: 0,75 l
  • Område: Cote de Nuits, Bourgogne, Frankrig

Lagerstatus: 3 stk. på lager
stk.

1er Cru Les Vaucrains fra den sydlige del af Nuits-Saint-Georges anses sammen med 1er Cru Les Saint Georges for at være toppen af Nuits-Saint-Georges. Hvis kommunen skulle have Grands Crus, ville Les Vaucrains være én af dem. Les Vaucrains er slet og ret majestætisk. Det er domænets kraftigste vin med en betragtelig struktur, en uanet rigdom af aromaer og smag samt en fylde og længde, der varer ved og ved. Duften er intens af forførende, solmodne røde og sorte bær, som med alderen udvikler sig til animalske og balsamiske aromaer suppleret af læder og lakrids, Smagen er kraftig og koncentreret med masser af finesse og elegance. En levende og klassisk Pinot Noir med uhørt kompleksitet.

Domaine Jean Chauvenet er et perfekt eksempel på et familiedrevet Bourgogne domaine: Afgrænset område (10 hektar); adskillige appellationer (9 i dette tilfælde) i de bedst kendte dele af Côte de Nuits; og en enkelt druesort: Pinot Noir.

Domainet bliver i dag drevet af Jean Chauvenet's svigersøn Christophe Drag, som sammen med sin kone Christine arbejder efter én enkelt gylden regel: at have respekt for udtrykket i hvert enkelt terroir for at fremstille meget forskellige vine. Siden 1994 har Christophe derfor arbejdet med mindst mulig intervention i markerne ud fra et ønske om at opnå det maksimale terroir udtryk i vinene, og siden 2003 har han desuden ladet græs gro rundt om vinstokkene for at undgå erosion og dæmpe vinstokkenes vækst for lavere udbytte. Han beskærer også hårdt for mere luft omkring færre klaser og dermed sundere frugt.

Alle marker håndhøstes, når druerne er fuldt modne hvad angår fenoler og tanniner. På denne måde udvikler vinene fra Jean Chauvenet den delikatesse, elegance og struktur, som kendetegner fine gemmevine.

Vinifikation og de efterfølgende 15 måneders lagring på brugte egetræsfade uden filtrering eller klaring bevarer terroir udtrykket i de enkelte vine. Christopher Drags vine har forskelligt temperament alt efter om de kommer fra den nordlige eller sydlige del af Nuits-Saint-Georges området. Vinene fra de nordlige veldrænede marker omkring Vosne-Romanée er delikate og meget feminine. Dem fra de sydlige mere klippeholdige marker som f.eks. Vaucrains er mere koncentrerede og strukturerede og har et længere gemme potentiale. Men ens for alle domainets vine er, at de besidder den kompleksitet og mørke frugt kvalitet, som Pinot Noir druen kan udvikle på disse fantastiske terroirs.

Jean Chauvenet vinene bliver af mange beskrevet som de mest elegante og stilfulde i hele Nuits-St.-Georges området.