Collection Femme er Duval-Leroys kvindelige flagskib. Champagnen er en afspejling af det tætte samarbejde mellem "Lady of Champagne"; Carol Duval-Leroy og hendes winemaker, Sandrine Logette-Jardin. Femme de Champagne laves udelukkende i de allerbedste årgang og er frigivet i følgende årgange 1990, 1995, 1996, 2002 og 2008.
Den består af 76% Chardonnay Grand Cru (Avize, Camant, Oger, Le Mesnil) 24% Pinot Noir Grand Cru (Ambonnay). 6 % af vinen er lagret på 220L egetræsfade. Dosage er på bare 5g/l og dermed extra brut. Vinen er degorceret i 2024 og har dermed ligget mere end 14 år på gæren.
Det resulterer i en knitrende, sprød og mineralsk champagne. Duften byder på blomster, tørret frugt og nødder. Smagen har en mageløs fin struktur - som at drikke silke. Eftersmagen er lang og rundes af med en appetitvækkende friskhed. En enestående champagne.
Champagne Duval- Leroy er grundlagt i 1859 og er i dag som et af de få betydende Champagnehuse stadig familiejet. Siden 1991 er Duval-Leroy blevet ledet ”hands on” af Carol Duval-Leroy, der er trådt i karakter som en ny, formidabel Champagne enke a la Lilly Bollinger, og Madame Clicquot. Under Carol Duval-Leroys ledelse er huset avanceret til at være en af regionens absolutte topproducenter. Og næste generation er sikret da Carol's tre sønner Julien, Charles og Louis nu alle er involveret med forskellige opgaver i familieforetagendet.
Kældrene befinder sig i Vertus, nær Epernay, og huset ejer hele 200 ha. vinmarker hvilket placerer Duval-Leroy blandt de 10 vigtigste jordbesiddere i Champagne. Duval har parceller i samtlige byer, der er klassificeret ”Grand Cru” i Côte des Blancs. Her ligger en af nøglerne til husets konstante stil og kvalitet.
Udstyr og teknik er i topklasse og går hånd i hånd med træfade, biodynamik, og gamle glemte, næsten uddøde druesorter. Alt har til formål at øge kvaliteten. Duval-Leroy stilen tenderer mod det blomstrende, frugtagtige kombineret med et element af cremethed og ultrafine bobler. Vi har gennem mange, mange år ikke smagt Champagner, der har begejstret os mere end Duval-Leroy’s - og vi er stolte over at repræsentere dem i Danmark.
Anmeldelser:
- René Langdahl - 98 point
- The Drinks Business - Guldmedalje