BACHELDER, LES VILLAGES, BENCH CHARDONNAY 2023
De fleste år laver Bachelder Villages-vin fra henholdsvis Niagara on the Lake, som ligger i den østligste del af Niagara Peninsula, og en fra Niagara Escarpment lidt længere vestpå, kaldet Bench. Dette er sidstnævnte. I vinen indgår druer fra fremragende marker som Saunders, Wingfield Ouest & Est, Foxcroft Sud & Nord, så her er ikke sparet på noget. Heriblandt er der ”deklassificerede” druer fra Hill of Wingfield, som ellers er den mest prestigefyldte mark, Bachelder overhovedet arbejder med! Det giver et tårnhøjt niveau i hvad der ellers må betragtes som en slags ”entry level”-vin – et begreb, som bliver gjort godt og grundigt til skamme af denne imponerende chardonnay.
329,00 DKK
