Nyhed
DOMINO ES LA DIVA 2020

DOMINO ES LA DIVA 2020

5.999,00 DKK


  • Alkohol: 13,42 %
  • Indeholder sulfitter
  • Enhed: 75 cl.
  • Område: Ribera del Duero, Castilla y León, Spanien

Lagerstatus: 3 stk. på lager
stk.

En smuk, insisterende vin som leverer en subtil frugt, som allerede nu overhaler de søde og krydrede noter fra fadet og bidrager med modne mørke bær og en flot floral aroma. Herefter fortsætter den aromatiske friskhed i munden, hvor fornemmelsen er lidt mere markant, eller elegant om man vil, end tidligere. Her handler det ikke om potens, men en subtil finesse, som blot bliver ved med at udvikle sig efter hånden som vinen får luft og den opdager, at den er ankommet til verden.   

Der er tale om frugt fra en nordvestvendt sandet kalkstensrig terrasse i 950 meters højde med en kaosbeplantning af ældgamle upodede Tempranillo og Albillo vinstokke, som angiveligt har overlevet fordi den lille vinmark er muromkranset. 0,35 ha. er der tale om og færre end 1.000 vinstokke, fordi de er sat dengang vinbønderne gerne ville være sikre på, at der var fugt nok til rødderne selv i de tørreste perioder, og da frodigheden ikke ligefrem er vokset med årene, er udbyttet uhyggeligt lavt. I denne gavmilde 2020-årgang er der således blot tale om godt 800 flasker.

Druerne er plukket i løbet af et par timer på en lun formiddag med soignering af klaserne mens de plukkes. Alle stilke fjernes hvorefter druerne - blå som grønne - går direkte op i et åbent lodretstående egefad på 1.500 liter hvor de med fodtramp og manuelle omrøringer uden temperaturregulering og uden tilsætning af fremmede gærstammer langsomt forvandles til vin. I november flyttes vinen over i 3 brugte Bourgogne fade hentet til Spanien fra selveste Domaine Romanée Conti og her er den modnet i 17 måneder frem mod aftapningen uden klaring eller filtrering i februar 2022.

 

 

Bodegas Antídoto y Dominio de Es er navnet på den franske vinmager Bertrand Sourdais første egen vingård, som han kunne slå dørene op til i sensommeren 2016 efter et forunderligt jointventure med den spanske agronom David Hernando.

Bertrand blev oprindeligt hentet til Ribera del Duero fra Château Mouton-Rothschild af den spanske vinhandler og investor Miguel Sanchez, og da de sammen skabte vinen Domino de Atauta ændrede området status nærmest fra den ene dag til den anden. Desværre blev Miguel Sanchez fanget af den spanske recession og sent i 2009 måtte han opgive at føre Dominio de Atauta videre.

Bertrand Sourdais kunne imidlertid ikke slippe fascinationen af de gamle vinstokke i Soria provinsen og lige så snart finansieringen kom på plads drog han tilbage hvor han skabte vinen ”Antídoto” på noget af den frugt, der tidligere endte hos Dominio de Atauta og druer fra nogel parceller, som David Hernando købte ind til projektet. Vinen modnede i lånte fade i et hjørne af vinkælderen hos nogle af vennerne i Ribera del Duero, og da den straks blev en succes, åbnede den mulighed først for at Bertrand og David kunne investere i og/eller leje flere små spændende parceller med gamle Tempranillo kloner hvoraf flere stadig stod/står på deres oprindelige europæiske rødder, fordi vinlusen aldrig nåede helt op i den øvre Dourodal, og slet ikke ned i den fattige og sandrige klippegrund, og siden altså etableringen af Bodegas Antídoto.
 

 

Anmeldelser:

  • JamesSuckling.com - 98 point
  • Tim Atkin - 97 point
  • The Wine Advocate - 97 point