Denne flotte kande kan bruges til at servere en forfriskende drik i - for eksempel kølig hvidvin eller frisklavet sangria. Kanden har flotte organiske og bølgede former - og er et lille kunstværk i sig selv. Brug den som dekorativ genstand, og gør den ekstra skøn ved at sætte nogle fine blomster eller grene i. Kanden er en del af lertøjsserien ’Rustique’.
Når familie og venner samles om bordet til en lækker morgenmad, frokost eller en let tapas-anretning, er ’Rustique’ lertøjsserien med til at skabe en varm og autentisk atmosfære. Serien har en flot rødbrun farve og en fin blank glasering - og den er delvist håndlavet, hvilket giver den ekstra charme og personlighed. Alle dele i serien er ovnfaste og kan gå i opvaskemaskinen. Rustique-serien er produceret i Spanien og lavet af ler, så kanden kan fugte let i bunden, hvis den indeholder væske i længere tid, hvorfor det anbefales at bruge en underskål, f.eks. ved anvendelse som vase el.lign.
Ib Laursen ApS er en familieejet multibrandvirksomhed, som designer og sælger bolig- og haveindretningsartikler, der matcher den nordiske designtradition, til detailhandlere over hele verden. Deres produktsortiment er bredt og tilbyder et stort antal muligheder for at skabe en unik og hyggelig indretning. Deres 4 brands; Celia, ALTUM, Mynte og Stillenat har hver deres identitet og sortiment, og Ib Laursen brandets dna går på tværs af hele deres sortiment; nemlig nutidigt design der giver dig mulighed for at skabe en personlig indretning.