CHÂTEAU ASPRAS, LES TROIS FRÈRES BLANC 2023

CHÂTEAU ASPRAS, LES TROIS FRÈRES BLANC 2023

159,00 DKK


  • Alkohol: 14,5 %
  • Enhed: 0,75 l
  • Område: Côtes de Provence, Provence, Frankrig

Lagerstatus: På lager
stk.

Château Aspras’ ejer, Michael Latz, er en visionær mand. Han blev borgmester i Correns tilbage i 1995, og opfordrede straks alle landsbyens landbrug til at blive økologiske. Områdets bønder bakkede straks op om den gode idé. I Provence arbejdes der ellers primært med monokultur (én planteart på ét stort areal). Men Michael Latz tænker langsigtet. Han ønsker et bæredygtigt vinbrug, der bidrager til biodiversiteten og et sundt miljø, som med god samvittighed kan efterlades til børn og børnebørn. I dag er Michaels tre sønner gået ind i familiefirmaet, hvilket har øget ambitionsniveauet og tempoet i udviklingen af bæredygtige metoder og tiltag. Syv druesorter indgår i produktionen på Château Aspras, deriblandt grenache, cinsault og rolle (vermentino). Der bruges hverken pesticider, herbicider eller kemisk gødning. Vingården producerer sin egen organiske kompost og naturlige ekstrakter, der forbedrer vinstokkens naturlige forsvar. Plantningen af træer, hække og planter forbedrer bestøvningen og minimerer behovet for pløjning i vinmarkerne. Initiativer, som både gavner vinstokkene og den lokale fauna og dyreliv.

Les Trois Frères Blanc er noget så sjældent som en hvid Provence i høj kvalitet! Farven er lys strågul med grønne hints. Duften byder på tropiske frugter med et let hint af mandler. Smagen byder igen på maser af frisk extotisk frugt med en god sprød frisk finish.

Fragtfri Levering