Duncan Taylor Special Selection serien er udvalgt af danske vinhandlere til det danske whisky marked. Denne aftapning er fra destilleriet Knockando er tappet 47% alkohol efter de 27 år på et amerikansk bourbonfad.
Duncan Taylor & Company er en uafhængig aftapper og én af Skotlands største ejere af sjældne whiskyfade med hovedsæde i Huntly i Aberdeenshire. I dag tapper Duncan Taylor forskellige serier fra det kæmpestore lager, og har bl.a. meget sjældne whiskyer liggende fra destillerier, som for længst er lukket og bliver solgt i ’The Rarest Collection’.
Knockando Distillery blev bygget af John Tytler Thomson i 1898. I 1904 blev destilleriet købt af W & A Gilbey, en ginproducent fra London. Knockando var det første destilleri i Skotland, der blev bygget med elektrisk belysning. I 1905 blev det forbundet direkte med Great North of Scotland Railway, som forbandt Grantown-on-Spey med de største byer i det nordøstlige Skotland. Der blev bygget hytter til destilleriarbejdere i nærheden, samt et hus til told- og skattebetjenten. I 1962 fusionerede W&A Gilbey med United Wine Traders for at danne International Distillers and Vintners. International Distillers and Vintners blev en del af Grand Metropolitan i 1970'erne. I 1997, med fusionen af Guinness plc og Grand Metropolitan, blev Knockando Distillery en del af det nye selskab, Diageo, der sidenhen har udviklet sig til et af verdens største spirituskoncerner.