En whisky skabt til at fejre begyndelsen. Denne jubilæumsudgave er en hyldest til pionerånden og håndværket, der lagde grundstenen for dansk whiskyproduktion – tilbage i 2005, hvor ni venner begyndte at destillere i et gammelt slagteri i Stauning.
Stauning 20th Anniversary Edition består af lige dele røget og urøget single malt whisky, lagret i minimum 10 år på et udvalg af fade: 8 ex-Bourbon, 3 virgin oak, 2 ex-port og 1 ex-sherry. Resultatet er en kompleks, balanceret og dybt karakterfuld whisky med tydelig reference til vores oprindelse.
Værd at vide:
- Kun 2005 flasker er tappet – et nik til året hvor Stauning blev grundlagt.
- Whiskyen er fremstillet udelukkende på Stauning Farm Distillery, vores lille destilleri, før Diageo-investeringen.
- Tørven stammer oprindeligt fra Bølling Sø, et historisk tørveområde tæt på destilleriet – et sted hvor arkæologer har fundet nogle af de første spor af mennesker i Danmark.
- Den lokale byg og det vestjyske vand bidrager til et autentisk udtryk – en sand terroir-whisky.
- Whiskyen rummer fade fra forskellige faser af Stauning Whisky, dog alle med mindst 10 års lagring.