Denne "Warehouse no. 1" aftapning har chefen (Lars) selv tappet på flaske hos destilleriet den 6/1-2006. Whiskyen, der blev destilleret og hældt på fad i September 1993, kommer fra et 1. fill Bourbon Cask og er tappet ufiltreret ved naturlig fadstyke. Flasken er nummeret, og er nr. 2 tappet fra det pågældene fad.
Aberlour, som ligger i Skotlands Speyside, er grundlagt i 1879 og blev i 1974 det første destilleri som den franske spiritusgigant Pernod Ricard erhvervede. Måske er det medvirkende til, at Aberlour i dag er den bedst sælgende skotske single malt i Frankrig. Eller måske er det på grund af den tårnhøje kvalitet, som Aberlour har leveret igennem en årrække. Destillatet klarer sig lige godt på både bourbon- og sherryfade. Især berømt er aftapningen A’bunadh – et sherrymonster af rang, som, på trods af en nylig prisstigning, stadig giver fantastisk ”value for money”.