SEGURA VIUDAS CAVA RESERVA HEREDAD

SEGURA VIUDAS CAVA RESERVA HEREDAD

269,00 DKK


  • Alkohol: 12 %
  • Enhed: 0,75 l
  • Område: Spanien

Lagerstatus: På lager
stk.

Reserva Heredad er flagskibet fra Segura Viudas. Druesammensætningen er 67% Macabeo og 33% Parellada. Her anvendes de bedste druer fra de allerbedste parceller. Druerne høstes i hånden og transporteres til vingården i små 25 kg-kasser, så de ikke beskadiges. Druerne presses ganske let, og kun den første, mest aromatiske og delikate halvdel af mosten bruges til Reserva Heredad. Fremstillingen følger den klassiske Champagne-metode med en første gæring ved lave temperaturer i rustfri ståltanke, så de primære frugtaromaer folder sig ud. Derefter flaskegæring, hvor boblerne skabes. Begge gæringer igangsættes af særligt udvalgte gærstammer, som giver struktur, blød mundfylde, komplekse aromaer og en elegant og vedvarende mousse. Vinen lagres i mere end 30 måneder på bundfaldet i flasken, inden den dégorgeres, tappes på en eksklusiv flaske og frigives til salg.
Resultatet er en Cava, der tåler sammenligning med to - tre gange så dyre Champagner. Duften er dyb og kompleks med levn fra den lange flaskelagring i form af røgtoner, kiks, brød, honning, blomsterblade og tørrede frugter. Smagen oser af klasse og imponerer med en fyldig og finesserig stil. Perfekt til de festligste anledninger og de bedste fiskeretter såvel som det fineste lyse fjerkræ.

Kunder der har købt dette produkt har også købt

Fragtfri Levering