Nyhed
ALEX MOREAU CHASSAGNE-MONTRACHET LA CARDEUSE PREMIER CRU 2023

ALEX MOREAU CHASSAGNE-MONTRACHET LA CARDEUSE PREMIER CRU 2023

1.369,00 DKK


  • Alkohol: 13,5 %
  • Indeholder sulfitter
  • Enhed: 75 cl.
  • Område: Bourgogne, Frankrig

Lagerstatus: 3 stk. på lager
stk.

Chassagne-Montrachet er berømt for sine elegante og strukturerede vine, og Chassagne-Montrachet 1er Cru La Cardeuse fra Alex Moreau er et strålende eksempel på, hvad området kan tilbyde. Denne Premier Cru-vin viser en imponerende balance mellem intensitet og finesse, skabt af de unikke kalk- og lerholdige jorde i Chassagne. I glasset har vinen en dyb rubinrød farve med lilla nuancer. Duften åbner med noter af modne røde bær som kirsebær og hindbær, efterfulgt af delikate strejf af viol, skovbund og et subtilt touch af krydderier fra fadlagringen. Smagen er fyldig og elegant med silkebløde tanniner, en levende syre og en lang mineralsk finish, der afspejler vinens terroir. Vinen er lavet på 100% Pinot Noir fra håndhøstede druer og vinificeret med en kombination af hele klaser og afstilkede druer for at skabe dybde og kompleksitet. Den er lagret i franske egetræsfade, hvor en mindre andel er nye, for at tilføre diskrete ristede og krydrede noter uden at overdøve frugten.

Alex Moreau er den ældste søn af Bernard Moreau. Alex har arbejdet på vinhuset siden 1995, og står i dag i spidsen for familiens vingård som femte generation. Familiens rødder går tilbage til begyndelsen af ​​1800-tallet, og man råder over omkring 12 hektar og mange Premiers Crus. Indtil 2020 blev de dyrket og passet af ​​Benoît, Alexandres bror, med stor præcision, nul kemikalier og biodynamiske eksperimenter. De sunder druer lader terroiret træde tydeligt frem i de enkelte vine. Derfor har man da heller ikke brugt kommerciel gær siden 1998. For både rød- og hvidvinene gælder det, at det er vine med utrolig flot harmoni.

Huset, der ligger i Chassagne-Montrachet, hører absolut blandt de mindre ejendomme i Bourgogne med en årlig produktion på 50.000 flasker. Alex Moreau lægger stor vægt på, at jorden og omgivelserne taler deres eget sprog i vinene, så han prøver så vidt muligt at dæmpe brugen af nye fade. Dette medfører, at cirka 30% af gæringen foregår på ståltanke ved en temperatur lige under 20 grader. Den lave temperatur er med til at forlænge gæringen, hvilket trækker flere naturlige aromaer ud af druerne, som således ikke dæmpes eller ligefrem overdøves af for voldsom anvendelse af egetræsfad. Husets stil er meget autentiske frugtrige vine, der allerede er meget åbne og tilgængelige i en forholdsvis ung alder.