Nyhed
DIEBOLT-VALLOIS TRADITION EXTRA BRUT CHAMPAGNE

DIEBOLT-VALLOIS TRADITION EXTRA BRUT CHAMPAGNE

459,00 DKK


  • Alkohol: 12,5 %
  • Indeholder sulfitter
  • Enhed: 75 cl.
  • Område: Cramant, Champagne, Frankrig

Lagerstatus: 4 stk. på lager
stk.

Tradition Extra Brut Champagne er den imponerende entry-level vin fra fra Diebolt-Vallois i Cremant i Côte des Blanc. Vinen skiller sig ud fra resten af porteføljen fra huset ved at indeholde Pinot Noir. Farven er lys gylden med fyldig mousse. I næsen har vinen både citrus frugt, ananas og pære samt røde frugter som hindbær, ribs og rød æbleskind. I munden er vinen rig, cremet og fyldig med toner af både æbler, kvæde, smør, modne nødder og friske mineraler.

Langt væk fra de store champagnehuse findes en lille skare af små, elitære producenter. Navne som Selosse og Launois er nogle af disse. En af de mest feterede og anerkendte blandt connaisseurs er imidlertid Diebolt-Vallois, hvis kvaliteter er ganske enestående. Diebolt-Vallois adskiller sig markant fra andre producenter med sine feminine og subtile vine.

Diebolt-Vallois er hjemmehørende i Grand Cru kommunen Cramant, og alle husets champagner er domineret af chardonnay – hoveddruen i denne kommune. Markerne ligger i umiddelbar nærhed af huset, hvorfor en stor del af Diebolt-Valloirs champagner er klassificeret som Grand Cru champagne. Husets berømmelse hviler blandt andet på La Fleur de Passion, den enestående årgangschampagne. Denne champagne stammer fra en vinmark, hvor stokkene er omkring 60 år gamle. La Fleur de Passion lagrer på små 225 liters egefade og gennemgår malolaktisk gæring inden den flaskes. Men selv de mindre fornemme champagner fra Diebolt-Vallois er af en sådan kvalitet, at de tilbydes af mange forskellige stjernerestauranter som Husets Champagne. Kvaliteten fornægter sig ikke.