BIBBIANO

Ejendommen Bibbiano ligger i Castellina in Chianti, der er beliggende nord, nord-vest for Siena. Et område, hvor der med sikkerhed er dyrket vin og oliven siden 1100-tallet. Sammen med Gaiole, Radda og Greve udgør de 4 oprindelige kommuner i Chianti Classico, der nu omfatter i alt 9 kommuner. Ejendommen er grundlagt i 1865 af familien Marzi Marrocchesi og har i alt 220 ha jord, hvoraf størstedelen er beplantet med skov og oliventræer. De nuværende ejere Tommaso og Federico Marzi Marrocchesi har i alt 26 ha vinmarker, Der er efter Chianti-forhold tale om en ganske lille producent, der i dag er fuldt økologisk certificeret. Orienteringen for vinproduktionen er at forene det traditionelle med det moderne, og fokus er på Chianti, fremstillet af Sangiovese, idet man ønsker at holde sig fri fra den tendens til internationalisering af Chiantis udtryk, som er en konsekvens af, at mange ejendomme har valgt at blande franske sorter som Cabernet Sauvignon og Merlot i vinen. Man kan argumentere, at dette udvander Chianti som en særegen vintype, idet disse druesorter har det med let at maskere eller overdøve Sangioveses karakter. Fokus på Sangiovese resulterer hos Bibbiano i både drue- og type-rigtige vine, og der dyrkes både Sangiovese Piccolo og Sangiovese Grosso. Der fremstilles nu to Chianti som Gran Selezione, den højeste kategori, en Riserva og en Chianti Classico på basis niveau.

Nyhed
BIBBIANO, CHIANTI CLASSICO 2024

BIBBIANO, CHIANTI CLASSICO 2024


Udfordringen med at finde en typerigtig, karakterfuld¨og Sangiovese-smagende Chianti Classico i et prisrimeligt leje mener vi at have løst her. Druerne til denne vin håndhøstes og selekteres typisk i den anden halvdel af september og forud er gået en seriøs tilgang i marken, hvor der også grønthøstes. Tanken er at lave en værdig Chianti Classico, der er nuanceret og primærfrugtig og således ikke er forstyrret af sekundæraromaerne fra træ. Hermed opnås også en ønskværdig spændstighed i vinen, der fremtræder elegant og aldrig snerpende, og med en meget fin koncentration og harmoni. Vinen er appellerende og drikkeværdig fra frigivelsestidspunktet, og den er også gastronomisk alsidig og velegnet. Her er således en mulighed for at smage et balanceret og særdeles interessant udtryk for Toscanas store blå drue, Sangiovese i den behagelige ende af prisskalaen.


139,00 DKK

Vis produkt
Nyhed
BIBBIANO, CHIANTI CLASSICO GRAN SELEZIONE, VIGNE DEL CAPANNINO 2020

BIBBIANO, CHIANTI CLASSICO GRAN SELEZIONE, VIGNE DEL CAPANNINO 2020


Chianti Classico Gran Selezione Vigna Capannino er en enkeltmarksvin, fremstillet på 100% Sangiovese Grosso som er en af de to ”hovedgrene” af Sangiovese. Første årgang var 1990 og siden fulgte 1993, 1995, 1996, 1997, 1999, 2001, 2003, 2004, 2005 og 2008, alle som Riserva og fra og med årgang 2010 er den opgraderet til den seneste overbygning på Chianti Classico Riserva, kaldet Gran Selezione. I forhold til Riserva fordrer Gran Selezione bl.a. 6 måneders længere lagring og man skal allerede ved høsten identificere hvilke druer der skal indgå. Druerne til denne Chianti kommer fra 7 velplacerede og syd-sydvestligt orienterede ha, hvor planterne er sat i 1956. Vinen udtrykker det romerne og familien kalder genius loci, stedets ånd, og henviser til, at jorden eller dyrkningsstedet ”taler” i vinen og giver den et umiskendeligt særpræg. Vinen repræsenterer Bibbianos højeste kvalitetsniveau.


398,00 DKK

Vis produkt

BIBBIANO, CHIANTI CLASSICO GRAN SELEZIONE, VIGNE DI MONTORNELLO 2021


Chianti Classico Vigne di Montornello er nu ophøjet til Gran Selezione og fremstilles af 100% Sangiovese, hovedsageligt af ”undergrenen” piccolo, der er vidt udbredt i Chianti, mens top-Chianti’en fremstilles af Sangiovese Grosso, som eksempelvis kendes fra Montalcino. Druerne kommer fra Montornello og håndhøstes typisk i slutningen af september og begyndelsen af oktober. Denne Chianti er niveauet over den i øvrigt meget fine Riserva hos Bibbiano og her er tale om en ganske komplet vin med stor egenart og udtryksfuldhed. Den åbenbarer et fuldt spektrum af klassiske Sangiovese-træk, med typiske aromatiske kvaliteter og en skøn, smagsfylde med nerve og smidige tanniner, der giver vinen en fløjlsagtig tekstur. Denne Chianti er nænsomt afstemt med træ, således at frugten ikke maskeres og med dekantering fremkommer et attraktivt præg af underskov i vinen.


369,00 DKK

Vis produkt
Nyhed Tilbud
BIBBIANO, CHIANTI CLASSICO RISERVA, MARZI 2022

BIBBIANO, CHIANTI CLASSICO RISERVA, MARZI 2022


Chianti Classico Riserva er en nyskabelse i 2014 årgangen, idet de to enkeltmarksvine nu fremstilles som Gran Selezione. Hermed indføjes et mellemniveau i porteføljen og der præsenteres en Chianti med et mere modent, udviklet og komplekst udtryk i forhold til Chianti Classico, der afgørende spiller på sin umiddelbare primærfrugtighed og  dermed viser denne vigtige side af Sangiovese. Med Chianti Classico Riserva fås et dybere udtryk for Sangiovese og en velduftende vin med dybde i smagen og en klassisk tanninstruktur og opløftende syrespændstighed. Det er måske især denne typiske syrestruktur, der gør vinen så gastronomisk velegnet, især til mere rige retter med saucer og
kød fra lam, ged, okse, gris og efterårets hårvildt. I de senere år har man arbejdet på at bringe fadpræget ned i vinene, og det er en tendens, der også bemærkes i den balancerede og velafstemte Chianti Cl. Riserva.


249,00 DKK

199,00 DKK

Vis produkt
Nyhed
BIBBIANO, PASSOTASSO 2024

BIBBIANO, PASSOTASSO 2024


Bibbiano Passotasso er en charmerende og imødekommende rødvin fra Toscana, fremstillet primært på Sangiovese med et mindre indslag af lokale druesorter. Vinen er økologisk produceret og afspejler områdets klassiske stil med fokus på friskhed, balance og drikkeglæde. Stilmæssigt ligger den tæt op ad husets øvrige vine, hvor klassisk toskansk karakter kombineres med en moderne, tilgængelig profil. En alsidig madvin, der egner sig særligt godt til pasta, lyst kød og enkle, italienske retter.


119,00 DKK

Vis produkt