FEUERHEERD'S

Feuerheerd's blev etableret tilbage i 1815 af den tyske forretningsmand Dietrich Matthias Feuerheerd, som startede sin kompromisløse søgen efter at skabe fantastiske portvine. Han søgte kun den bedste kvalitet og rejste meget rundt i Douro dalen og brugte al sin tid på at udvælge og opkøbe de bedste fade med portvin og lagrede fadene i dybe kældre i portvinsbyen Villa Nova de Gaia for primært at sælge portvinen til markedet i Nordeuropa. Med over 200 års historie bag sig, har Feuerheerd's etableret sig som et verdenskendt portvinsmærke over alt i verden. Igennem de sidste mange år har der været en tendens til at mange portvinshuse og brands bliver solgt til store internationale selskaber, dette skete også for Feuerheerd’s, da huset i 2006 blev købt af en større gruppe. I dag er Feuerheerd’s dog igen privatejet - den passionerede portvinsfamilie Van Zeller købte nemlig for år tilbage Feuerheerd’s og siden da har der været et enormt fokus på at løfte kvalieten. Familien står bag Barão de Villar Vinhos og Maynard’s Port. De 3 portvinshuse; Feuerheerd’s, Maynard’s og Barão de Villar Vinhos besidder hver deres karakteristika og stil. Van Zeller familien har en mangeårig tradition i vinens verden, hele 14 generationer har levet af portvinshandel og dyrkning. I dag er det brødrene Fernando og Alvaro Van Zeller, der driver familiefirmaet. Tidligere har familien bl.a. ejet den verdensberømte vingård Quinta do Noval, her er Alvaro også uddannet som winemaker.