DOMAINE DU BON REMÈDE

Domaine du Bon Remède ligger ved foden af Mont Ventoux. Hvis bjergets navn klinger bekendt, er det måske fordi det ofte lægger skråninger og hårnålesving til en af de barskeste Tour de France-etaper. Domænet har i tre generationer været ledet Familien Delay, og i dag er det Frédéric og Lucile, som varetager ejendommens drift.
Det lille slot råder over i alt 15 hektar vinmarker, som alle vender stik syd. Vinstokkenes gennemsnitsalder er høj – hen ved 50 år – og dyrkningen foregår efter økologiske retningslinjer. Markerne er overvejende beplantet med Syrah, Grenache og Carignan. Vinene fra Domaine du Bon Remède er bemærkelsesværdigt koncentrerede.