FRATELLI REVELLO

Familien Revello har siden 1954 dyrket druer, men det var først med de to brødre Enzo og Carlo Revellos indtræden i 1990 at man stilede mod at sælge vinen under eget navn. Firmaet med hovedsæde i Barolo-kommunen La Morra, har 12 hektar med parceller på bl.a. Rocche dell’ Annunziata, Gattera og Giachini. Den samlede produktion ligger på ca. 60.000 flasker.

Først i 1994 kunne man vinificere og tappe Giachini som enkeltmarks-Barolo, hvorimod Rocche først i 1996 kunne tappes som enkeltmark. Udover Barolo producerer Revello også Dolcetto d’Alba og Barbera d’Alba, hvor specielt enkeltmarksvinen Barbera d’Alba Ciabot du Re bør fremhæves.

Som for så mange andre af Piemontes ”Unge Løver” har brødrene Revello været i lære hos Elio Altare, med hvad deraf følger af grønthøstning, kort maceration og barriquelagring. Revellos stil kan nok bedst beskrives som en maskulin udgave af La Morras ofte yndefulde og delikate udtryk. Revello bruger ikke kulturgær og benytter sig hverken af filtrering eller af klaring af vinene.

Revellos Barolo (normale) er blandt vore bedste i det lave prisleje. De to enkeltmarker Giachini og Rocche, der ligger op af hinanden i Annunziata, er begge elegante Baroli. Giachini som den mere delikate og finessefyldte og Rocche lige en anelse dybere i sin frugt. En anden top-Barolo fra Revello er Conca, beliggende mellem Revellos gård og Osteria Veglio. Marken ligger godt beskyttet med et godt mikroklima og en god eksponering mod sydøst. Conca er oftest den mørkeste og kraftigste af Revellos Baroli.

Det er endvidere værd at bemærke, at vi i 2011 udbyggede vores samarbejde med Revello. Den overskydende vin fra Nebbiolo produktionen – som Revello hidtil har solgt som som bulk vin – bliver nu aftappet til os under eget navn Barolo ”Le Radici”. Her får man et ekstraordinært godt forhold mellem pris/kvalitet, også selv om der ikke står Revello på etiketten! En vin som vi har haft og stadig har meget stor succes med.

Fra 2016 har Carlo Revello valgt at gå egne veje. Det er derfor Enzo, der i dag driver gården videre godt hjulpet af sin familie –  datteren Elena, sønnen Simone og hustruen Luciana.

Tilbud
FRATELLI REVELLO, BARBERA D'ALBA CIABOT DU RÉ DOC 2022

FRATELLI REVELLO, BARBERA D'ALBA CIABOT DU RÉ DOC 2022


Barbera d’Alba Ciabot du Ré er en Revellos særdeles anerkendte og mest ambitiøse Barbera d’Alba, der kommer fra Annunziata di La Morra. Vinen er ikke en enkeltmarksvin, men frembringes gennem en selektion af druer fra de bedste planter, der er sat i 1975. Med inspiration fra Altares Barbera Larigi, er det en vin, der har afsøgt grænsen for, hvad det er muligt at opnå med druen.


349,00 DKK

309,00 DKK

Vis produkt
Udsolgt
FRATELLI REVELLO, BARBERA D'ALBA DOC 2024

FRATELLI REVELLO, BARBERA D'ALBA DOC 2024


Denne Barbera d’Alba fremstilles af druer, der kommer fra Annunziata di La Morra, og er et strålende eksempel på denne saftige, primærfrugtige vin, der har en frisk ganeopkvikkende syre og et meget beskedent tannin indhold.


159,00 DKK

Vis produkt
Nyhed
FRATELLI REVELLO, BAROLO CERRETTA DOCG 2015

FRATELLI REVELLO, BAROLO CERRETTA DOCG 2015


Barolo Cerretta kommer fra 1 ha i Serralunga d’Alba og er fremstillet første gang i 2013. Vinens udtryk er distinkt mørkere end det er tilfældet for de øvrige Baroli fra Revello og det er en værdifuld tilføjelse til porteføljen, som klart placerer sig i den fornemste ende af spektret. Barolo Cerretta er majestætisk anlagt med en skøn floralitet af falmede rosenblomsterblade og noter af røde bær og stenfrugter, på en bund af maraschine, svesker, tjære og bladtobak. De skønneste søde jordbær kan iltes frem i munden og opleves retronasalt. Det er en stor Barolo med transparens og luft i udtrykket, og hvor dyrkningshabitatet på overbevisende måde giver individuation. Den er fortolket med øje
for umiddelbar generøsitet, men det er også klart at det potentielt er den mest gemmeværdige Barolo fra Revello, der vil udvikle smukke tertiære aromaer.


499,00 DKK

Vis produkt

FRATELLI REVELLO, BAROLO DOCG 2021


Denne Barolo fremstilles med druer fra plots i Annunziata di La Morra og inkluderer fremover også (ca. 40%) druer fra MGA Teodoro i Seralunga d’Alba. Det er en Barolo lagt an på frugt, typicitet og en stor umiddelbar appel og den tjener som en seriøs og overbevisende introduktion til de øvrige enkeltmarks-Baroli herfra.


349,00 DKK

Vis produkt
Nyhed
FRATELLI REVELLO, LANGHE NEBBIOLO DOC 2024

FRATELLI REVELLO, LANGHE NEBBIOLO DOC 2024


Nebbiolo Langhe er en vintype, der tjener to funktioner. Dels muliggør den ofte, at kun de bedste og mest favoriserede planter kan anvendes til produktion af Barolo eller Barbaresco, og endelig er det potentielt også en skøn vin i sin egen ret, der tillader producenten at fremvise en lettere struktureret og mere primærfrugtig side af druen, som tilmed er meget gastronomisk anvendelig. Revellos Nebbiolo Langhe er netop en sådan violduftende og skønt frugtig vin, der opnås gennem særlig vinifikation og kortere lagring på ståltanke. Strukturen er nøje afstemt, men de umiddelbare, varietale egenskaber er bevarede og accentuerede. Det er en karakterfuld vin af en smuk sammensathed, der er skabt til at kunne nydes med det samme, også af dem, der til tider finder en Barolos tanninstruktur for udfordrende.


199,00 DKK

Vis produkt

FRATELLI REVELLO, LE RADICI BAROLO DOCG 2021


Barolo Le Radici er en Private Label for Adriat Vinimport, der fremstilles og aftappes af Revello, men som ikke indgår i den officielle Revello-portefølje, og derfor figurerer deres navn heller ikke på etiketten. Druerne kommer hovedsagelig fra en del af overskudsproduktionen.


219,00 DKK

Vis produkt