MAISON LOUIS JADOT, CHÂTEAU DES JACQUES, CÔTE DU PY JÉROBOAM 2011 - 3L. OWC

MAISON LOUIS JADOT, CHÂTEAU DES JACQUES, CÔTE DU PY JÉROBOAM 2011 - 3L. OWC

1.495,00 DKK


  • Alkohol: 13,5 %
  • Enhed: 3 l
  • Område: Morgon, Beaujolais, Bourgogne, Frankrig

Lagerstatus: På lager
stk.

Det historiske Château des Jacques ligger i landsbyen Romanèche-Thorins i Moulin-à-Vent-appellationen, og betragtes i almindelighed som den mest prestigiøse ejendom i Beaujolais. Château des Jacques blev købt af Maison Louis Jadot i 1996 og blev siden det første Bourgogne-hus, der ejede to ejendomme i Beaujolais, idet de i 2001 købte en velbeliggende ejendom i Morgon. I 2008 blev ejendommene ført sammen under Château des Jacques-navnet. Under kyndig rådgivning fra Jacques Lardière har Château des Jacques’ tidligere direktør, Guillaume de Castelnau, formået at revolutionere vinfremstillingen i Beaujolais efter burgundiske traditioner og metoder og dermed hævet kvalitetsniveauet betragteligt for regionens vine. Således praktiserer man ikke længere maceration carbonique, der giver Gamay-druen en lys og frugtdreven stil. I stedet har man forlænget macerationsperioden med hjælp fra vildgær i helt op til en måned, i modsætning til normen i Beaujolais der foreskriver 10-12 dage, for dermed at trække mere farve, tannin og aroma ud af druerne. Efterfølgende lagrer den færdiggærede vin i omkring ti måneder i egefade, hvilket bestemt også afviger fra normen i Beaujolais. Det færdige resultat, der fra høst til aftapning er behandlet på lige fod med vinene fra Côte d’Or, besidder således en imponerende kompleksitet og kan lagre i årtier.

Fragtfri Levering