CHURCHILL'S RESERVE PORT

CHURCHILL'S RESERVE PORT

179,00 DKK


  • Alkohol: 19,5 %
  • Indeholder sulfitter
  • Enhed: 75 cl.
  • Område: Portugal

Lagerstatus: På lager
stk.

Produceret på en klassisk Douro field blend med Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão fra gamle vinstokke i Cima Corgo og Douro Superior. Druerne håndhøstes og fodtrædes i granit lagares, hvorefter vinen lagres ca. 3 år på store, brugte egetræsfade, hvor den udvikler kompleksitet uden at miste sin frugt. I glasset fremstår vinen dyb rubin med violette nuancer. Duften er intens og levende med blåbær, vilde bær og et strejf af eukalyptus og krydderi. Smagen er saftig og frugtdrevet med flot naturlig syre, god struktur og en frisk, balanceret afslutning. En moderne, energisk port med masser af drikkeglæde og tydelig Douro-karakter. 

Det er ikke nogen overdrivelse at kalde Churchill Graham for kometen i Porto. Huset er grundlagt i 1981 af Johnny Graham på et tidspunkt, hvor flere portvinshuse gik fra at være familieejede huse til de store multinationale koncerner. Her går man op i de de gamle traditionelle metoder, hvilket betyder at druerne er trådt med fødderne i traditionelle lagares hugget ud i granit oppe i selve Quinta’en, frem for den mere og mere moderne autovinifikation, hvis eneste fordel er, at den ikke kræver den store arbejdsmæssige indsats.
Churchill Graham har de senere år fået et hav af begejstrede anmeldelser, og hører ubestridt til portvins-eliten. Uanset hvilken Churchill Port, du nyder, er der altid tale om Klasse A-vin. Zoe Graham, datter af Johnny, er udnævnt til salgs- og marketingsdirektør. Hendes mand, Ben Himowitz er samtidig blevet forretningsudvikler. Dermed er familiefirmaet klar til næste kapitel af en fantastisk portvinshistorie.