Produceret fra klasse A-marker i Douro og lagret både på store fade og efterfølgende i flaske gennem mange år. Kombinationen giver en vin med både dybde og fuld integration. Farven er moden rubin. Duften er kompleks med urter, mynte, hvid peber og mørk chokolade. Smagen er afrundet og intens med noter af granatæble og kakao, understøttet af en elegant tanninstruktur. En LBV i optimal drikkemodenhed med stor harmoni og klassisk udtryk.
Det er ikke nogen overdrivelse at kalde Churchill Graham for kometen i Porto. Huset er grundlagt i 1981 af Johnny Graham på et tidspunkt, hvor flere portvinshuse gik fra at være familieejede huse til de store multinationale koncerner. Her går man op i de de gamle traditionelle metoder, hvilket betyder at druerne er trådt med fødderne i traditionelle lagares hugget ud i granit oppe i selve Quinta’en, frem for den mere og mere moderne autovinifikation, hvis eneste fordel er, at den ikke kræver den store arbejdsmæssige indsats.
Churchill Graham har de senere år fået et hav af begejstrede anmeldelser, og hører ubestridt til portvins-eliten. Uanset hvilken Churchill Port, du nyder, er der altid tale om Klasse A-vin. Zoe Graham, datter af Johnny, er udnævnt til salgs- og marketingsdirektør. Hendes mand, Ben Himowitz er samtidig blevet forretningsudvikler. Dermed er familiefirmaet klar til næste kapitel af en fantastisk portvinshistorie.