Campari eller Campari Bitter er Italiens bedst kendte bittersøde likør. Den blev udviklet af Gaspare Campari, tilbage i 1860, som ejede den dengang berømte Café Zucca i hjertet af Milano.
Nutidens Campari produceres på (næsten) nøjagtig de samme ingredienser som den første Campari, og opskriften er en velbevaret hemmelighed, som kun en håndfuld betroede medarbejdere i den mægtige Gruppo Campari har kendskab til.
Det forlyder at der indgår hele 68 forskellige frugter, urter og krydderier, men det er kun bekræftet at bitter appelsinskal er en del af opskriften og når vi nævner kinin, rabarber, chinotto, Cascarilla-bark og ginseng er det, det rene gætværk.