Tilbud
RADFORD DALE, FRANKENSTEIN PINOTAGE 2015

RADFORD DALE, FRANKENSTEIN PINOTAGE 2015

179,00 DKK 279,00 DKK


  • Alkohol: 13,5 %
  • Enhed: 0,75 l
  • Område: Stellenbosh, Sydafrika

Lagerstatus: 6 stk. på lager
stk.

Radford Dale blev grundlagt i 1998 af Barossa Valleys Ben Radford og britisk fødte, og Bourgogne opvoksede, Alex Dale. Ideen med Radford Dale er at skabe nogle af Sydafrikas mest kompromisløse og terror drevne vine. Den Rhône baserede vitikulturist og ønolog, Edouard Labeye, er partner og vinmager, og har været med til at udsøge de bedste terroirs og opfylde visionen om at producere nogle af Sydafrikas bedste vine.
For foden af Helderberg Mountain findes en unik parcel med en undergrund af hvid mergel, der stammer fra marine, sedimentære aflejringer, og giver perfekte betingelser for Sydafrikas Pinotage drue. Vinstokkene er 40 år gamle og dyrkes som ”bush vines”, uden kunstvanding, og de har derfor deres rødder dybt nede i undergrunden. Pinotage druerne fra denne vingård har en exceptionel aromatisk intensitet, og vinen har en helt unik og næsten krystallinsk mineralitet.
Druerne håndplukkes og klaserne lægges i små 20 kilos kasser. Ved ankomsten til kælderen blev klaserne sorteret igen og nedkølet. Klaserne blev afstilket og en del af druerne knust. En del af druerne gik igæringskarret hele for at øge vinens aroamtiske udtryk. Gæringen, der varede 10 dage, foregik i åbne tanke af træ og med lejlighedsvis pigeage. Kun den frit løbende most blev fadlagret i 10 måneder på 2 og 3 år gamle Bourgogne fade (ny eg ville overdøve de fine frugt aromaer).
Pinotage kan være som Frankensteins monster. Behandles den ikke blidt og respektfuldt, viser druen tænder. Behandles druen derimod skånsomt, som Radford Dale teamet gør det, lokkes generøsiteten og den intense, rene og komplekse frugt frem i forgrunden, og vinen viser sin fyldighed, charme og elegance i den koncentrerede smag. Radford Dale Frankenstein er en af de bedste og mest unikke Pinotage vine i Sydafrika i dag.

Fragtfri Levering