Nyhed
ALPHA ZETA PINOT GRIGIO TERRAPIENO 2024

ALPHA ZETA PINOT GRIGIO TERRAPIENO 2024

109,00 DKK


  • Alkohol: 13 %
  • Enhed: 75 cl.
  • Område: Veneto, Italien

Lagerstatus: 12 stk. på lager
stk.

Gyldengul. Her finder man klassiske Pinot Grigio noter, som de kendes fra dette område, med udtalt præg af pære, kiks og brødkrumme. I munden har vinen middelfylde og en skøn friskhed i frugten. Pinot Grigio Terrapieno kommer fra marken Terrapieno, der ligger i Valpantena-dalen, i den østlige del af Valpolicella. Her er klimaet modereret af kølige vinde fra Dolomitterne, der tillader druerne at modne langsomt og opbygge komplekse duft- og smagsforbindelser. Terrapieno er veldrænet og har en fin hældning, og markarbejdet udføres med omhyggelighed og yder et grundmateriale, der giver vinen intensitet og rigdom i udtrykket. De håndhøstede druer yder ikke en vin med udtalt fedme, men snarere med en raffineret, ren smagsfylde og med en tiltalende sprødhed og karakter i munden. En alsidig vin til det lettere fiskekøkken, eller en risotto med grøntsager.

Historien om Alpha Zeta går tilbage til 1999, hvor den engelske vinimportør David Gleave MW og den internationalt anerkendte newzealandske vinmager Matt Thomson stiftede virksomheden. Det hører til i regionen Veneto i den nordøstlige del af Italien.

Formålet med samarbejdet var at fremstille en serie af friske, moderne og frugtige hverdagsvine fra især Veneto, som var prismæssigt overkommelige, uden at gå på kompromis med kvalitet og typicitet. Et af de centrale elementer i strategien var at etablere samarbejde med lokale vindyrkere for at få adgang til det rette druemateriale, frem for at indkøbe bulkvin. Det har bl.a. andet betydet, at man har kunnet arbejde sammen om at nedbringe udbytterne og sikre, at der håndhøstes sunde, modne druer, og hvert år udvælges de bedste partier fra forskellige underleverandører. Resultatet er år for år en sikkert lavet portefølje af kvalitets-prægede vine på især klassiske druesorter fra Veneto, lavet med moderne udstyr og indsigt. Der er f.eks. investeret i såkaldte mostkølere, der sikrer, at druemosten inden den alkoholiske gæring kan opbevares, så aromaer og friskhed bevares bedst muligt, og af samme grund vinificeres der ved lave temperaturer. Man ønsker at fremstille rene, præcise vine med varietalkarakter og primærfrugtighed, dvs. vine, der fremviser de enkelte druesorters naturlige, typiske aromaer og som repræsenterer det område, hvori de dyrkes.

Fragtfri Levering