Dellchen marken ligger på skifer med porfyr. Som følge af erosion ligger der oven på skiferen et lag af sten, grus og mørkt, smuldrende sand. Denne erosion er med til at Dellchen har et mere "drikkevenligt" udtryk i en ung alder i forhold til de klassiske Hermannshöhle og Felsenberg ved Dönnhoff. I Dellchen er der et tydeligt forspring i vegetationen, og her er en anelse varmere. Derudover er der et underjordisk vandløb, som mindsker stress på vinstokkene i tørre perioder!
Dellchen GG har ofte et komplekst mineralsk spil som giver den en lidt mere livlig syre end den store Hermannshöhle. 2025 har givet Dellchen et smukt frugtigt udtryk med nuancer af ribs, hvid peber og ingefær. Denne årgang er virkelig fascinerende hos Dönnhoff, fordi den forener en så sprudlende livlighed med høj tæthed. Det er som 2024 med turbolader. Kraft uden ende...
Dellchen GG 2025 står som den flotteste hidtil!
Årsrapporten
Den enestående årgang 2025 regnes i Tyskland for at være en af de mest fascinerende og smagsrige årgange i de seneste år – på trods af den ekstremt korte høstperiode imponerer vinene med en monumental frugtkoncentration, masser af karakter og et enestående lagringspotentiale.