TEMPLETON 6 ÅR, STRAIGHT RYE WHISKEY

TEMPLETON 6 ÅR, STRAIGHT RYE WHISKEY

389,00 DKK


  • Alkohol: 45,75 %
  • Enhed: 0,75 l
  • Område: Indiana, USA

Lagerstatus: 2 stk. på lager
stk.

Historien starter i 1882. Den trans amerikanske jernbane “Chicago, Milwaukee, and Pacific Railroad line” er ved at blive anlagt, og som det så ofte sker i kølvandet på den type store anlægsarbejder, opstår nye småsamfund. I landbrugsstaten Iowa grundlægges byen Templeton.
Templeton var og er stadig en ganske lille by med under 400 indbyggere, og verden havde nok aldrig hørt dens navn, hvis det ikke havde været for en særdeles skelsættende periode i amerikansk historie: Spiritusforbuddet i USA, der løb fra 1920 helt frem t il 1933.
Forbud, min bare! I Templeton, Iowa, ville de lokale farmere og handelsdrivende ikke finde sig i den statslige moralisering. Her havde man brug for stærke sager til at styrke sig med i hårde tider, og derfor begik man nu civil ulydighed og begyndte at producer en rye whiskey. I mange år forbliver den gode rugwhisky en velbevaret, lokal hemmelighed, og først i 2001 introduceres Templeton Rye for en større offentlighed. Og så går det stærkt! Amerikanerne ELSKER den nye, gamle whiskey , og efterspørgslen synes umættelig. I 2013 passerede man for første gang milepælen på 1 million flasker om året, og i 2018 har man indviet et destilleri med en kapacitet på 2,4 millioner flasker om året. Sympatisk nok bibeholder den familiedrevne virksomhed sin lokale forankring. Man er dybt involveret i det lille samfund og er på varm og respektfuld fod med naboer og farmere i området. Alt er, som det altid har været i den lille by med den store whiskey.

Amerikansk rye destilleret på 95% rug og 5% malt. Whiskeyen er dobbeltdestilleret og holder 45,75%. Den er modnet mindst 6 år og opnår sin fyldige smag og rundhed ved lagring i fade af amerikansk eg, der er brændt indvendigt. Templeton Rye 6 years old prydes af en label, der er dedikeret til byen Templeton. Næsen er elegant med aromaer af frugt og ingefær. Smagen er behageligt honning og blomsteragtig med noter af rug og eg. Finishen er lang og næsten dekadent med et markant præg af mørk chokolade.

Fragtfri Levering