ARRAN SINGLE MALT WHISKY, 10 ÅR

ARRAN SINGLE MALT WHISKY, 10 ÅR

449,00 DKK


  • Alkohol: 46 %
  • Enhed: 0,70 l
  • Område: Skotland, Isle of Arran

Lagerstatus: På lager
stk.

Dette kerneprodukt fra Lochranza destilleriet på Arran, er en kombination af maltwhisky, der overvejende har lagret på amerikanske bourbonfade (ca. 60%) - og af maltwhisky lagret på sherryfade. Det er en yderst lækker kombination. I næsen fornemmes aromaer i retning af sød vanilje, bananer, melon og kakao. I smagen trænger de mere komplekse aromaer igennem med en dyb karakter, der dog aldrig dækker over den klassiske citrustone, som Arran er så kendt for. Det er en maltwhisky i dyb harmoni. Mange vil opfatte den meget ældre end den faktisk er. Denne ultrabløde stil er ikke hverdagskost for en 10 år gammel maltwhisky. 

 

Efter mere end 150 års fravær, kom den legale destillation tilbage til øen Arran i 1995, da Isle of Arran Distillers destillerede de første dråber på Lochranza destilleriet kl. 14.29 den 29. juni 1995. Det sidste legale destilleri på Arran lukkede i 1836. Det var beliggende sydligt på øen i Lagg.

Det ualmindelige smukke Lochranza Distillery er beliggende i landsbyen af samme navn på den nordvestlige spids af Arran. Whiskyen fra destilleriet modner på destilleriets egen grund i nogle helt unikke omgivelser. Whiskyen lagres overvejende på sherry- og bourbonfade.

Klimaet på Arran forcerer modningen, og whiskyen fra Arran betragtes som den hurtigst udviklende i hele Skotland. Dette skulle efter sigende skyldes den varme Golfstrøm, der passerer destilleriets lagerbygninger.

Vandet til destilleriet er hele virksomhedens livsnerve. Det kommer fra Loch na Davie kilden, der er den reneste naturlige kilde i hele Skotland.

Whiskyen fra destilleriet tappes uden kuldebehandling og filtrering, og der tilsættes ikke farve af nogen art. Det er de rå dråber, udviklet af den rene natur på øen Arran.

Isle of Arran Distillers er fortsat et af de få privatejede destillerier i Skotland. Det drives af et meget erfarent team. I spidsen står distillery manager, James MacTaggart, der har over 40 års erfaring med whiskyproduktion.

Kunder der har købt dette produkt har også købt

ISLE OF FIONIA, LITTLE ISLE, ØKOLOGISK DANSK SINGLE MALT WHISKY


En ung whisky med en moden smag. Isle of Fionia Little Isle er en god 'starterwhisky' på 43% vol., med en blød, rund og frugtig smag samt en let sødme. Little Isle er en del af vores serie af økologiske whiskyer under brandet Isle of Fionia fra Nyborg Destilleri. Den er fremstillet af økologisk, fynsk malt og er sidenhen lagret på bourbonfade og afrundet på STR- og portvinsfade. Isle of Fionia Little Isle er en økologisk whisky lavet på lokal fynsk malt, der har lagret 3-4 år på tre forskellige fadtyper; Bourbon- portvin- og STR-fade. Kombinationen af fade har gjort, at vi trods whiskyens unge alder har kunnet lave en både kompleks, indbydende - om end livlig - single malt whisky.

 


525,00 DKK

Vis produkt